F.Art-gruppen består af af Lona Dögg Christensen, Þiðrik Hanson og Hildur Margrétardóttir, der alle er malere af den yngere genneration.
BESKRIVELSE AF KONCEPTET FAST ART
Fast Art er lavet med henblik på at nå ud til folket på folkets præmisser.
Tilgængelighed, overkommelig pris og praktisk udformimg er hovedingredienser
i produktet(fast art), også tænkt som en pakkeløsning, der skal appelere til
så mange som muligt.
Ideen om Fast Art opstod i kraft af den til stadighed omdiskuterede
billedkunst, der sålges på de kommercielle gallerier i dag. F.Art har
bestemt sig for at gå til yderlighed i debatten ang. den såkaldte
"gave-kunst" gallerie byder på, og har udformet et rigtigt stykke
"gavekunst", dog med garanti for en vis kvalitet. Kunstkritikere har påpeget
at mange gallerier sålger uoriginale værker, som værende kunst bare for at
drage profit heraf. Produktet Fast Art giver sig ikke ud for at være mere
end det er, hvilket prisen på 50 kr. Også vidner om. Det er selvfølgelig
ikke af samme karat som f.eks den store islandske maler Kjarval. På den
anden side opfordre Fast Art heller ikke til at se på kunstkøb som en
livslang invistering, hvorfor Fast Art er fremstillet til at nydes for hvad
det er, lige nu og her, og kan så anbringes i pulterkammeret i morgen.
Som sagt har det været diskuteret meget, ikke mindst i Reykjavik, om hvor
vidt den kunst der sælges, med garanti er kvalitets kunst. For Gruppen F.Art
er det vigtigt at man kan regne med kvaliteten, men hvorfor købe et billede
til en pris der er ude af proportioner med hvad billedet indeholder, bare
fordi maleren er død (eksempelvis Kjarval), hvorfor ikke købe et billigt
billede af en ung kunstner, der også prøver at få til dagen og vejen.
F.Art-gruppen vil gerne være med i en udviklingen i retningen af, f.eks
musikkens udbredelse, hvor tilgang, massefremstilling og reklame er basis
for at nå ud til forbrugeren. At forøgede udbredelse er også, som
F.Art-gruppen ser det, en forudsåtning for at kunstneren kan leve af det.
Et værk på Statens Museum For Kunst har nogenlunde samme udbredelse som en
koncert i en elevator.
Lækjargata i Reykjavík, 2000
|
